Opret holdingselskab i dag

pp12

Hvis du har et selskab, så kan det være en god idé at oprette et holdingselskab, da du herved kan foretage skattefrie udbytter og frasalg. Hvad et holdingselskab er, og hvordan du opretter et, kan du læse mere om i denne artikel.

Hvad er et holdingselskab?

Et holdingselskab er et selskab, hvis funktion er at eje andele i ét eller flere andre selskaber. Der er ikke tale om en selvstændig selskabsform, men et almindeligt selskab, som enten kan være et anpartsselskab eller et aktieselskab.

Typisk er der ikke nogen drift i holdingselskabet, der derfor heller ikke vil være momsregistreret. Holdingselskabet vil kun eje andele i et eller flere driftsselskaber, som driver den egentlige forretning.

Holdingselskabet kan være ét selskab, som er ejet af flere ejere, eller det kan være flere forskellige personlige holdingselskaber, der hver især er ejet af én af ejerne.

Hvad er et driftsselskab?

Et driftsselskab er et selskab, som er ejet af et eller flere holdingselskaber og er den enhed, hvor selskabets drift (forretning) foregår. Med selskabets drift menes der selskabets egentlige kommercielle aktivitet. Det er kunder, leverandører og lignende, som handler med driftsselskabet og de har dermed ingen direkte kontakt med holdingselskabet.

Hvorfor oprette et holdingselskab?

Der er flere fordele ved at oprette et holdingselskab:

  • Skattefrit udbytte
  • Skattefrit frasalg
  • Udskiftning i ejerkredsen

Hvordan opretter man et holdingselskab?

Du kan til enhver tid oprette et holdingselskab, men det er klart en fordel at gøre det samtidig med, at du stifter driftsselskabet, da selskabskapitalen hermed kan bruges to gange. Så behøver du ikke at indbetale selskabskapitalen for begge selskaber, men kan blot lade kapitalen “rulle” videre.

Når du opretter et holdingselskab, skal du angive det som selskabets formål. Når dette er gjort, stifter du dit driftsselskab, hvor holdingselskabet skal angives som ejer. Driftsselskabet skal også have en formålsbestemmelse, der beskriver den forretning, som selskabet skal drive. Så snart du har stiftet både holdingselskabet og driftsselskabet, vil din holdingstruktur være etableret.

Lad Legal Desk hjælpe dig

Ved at benytte Legal Desk, kan du nemt lave stiftelsesdokumenter til både holdingselskab og driftsselskab på kort tid. Det eneste, du skal gøre, er at udfylde en online formular og betale for dokumenterne, hvorefter de er klar til underskrift og datering fra ejerne.

Legal Desk klarer også registreringen hos Erhvervsstyrelsen for dig. Så snart registreringen er på plads, vil du modtage et CVR-nummer for selskabet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *