kvinde - ved - computer

En god ergonomisk arbejdsplads øger de ansattes sundhed

pp12

Hvordan kan vi øge effektiviteten på arbejdspladsen? De fleste virksomhedsejere stiller sig dette spørgsmål. Ofte er det dog sværere at finde en løsning eller et magisk tiltag der kan øge effektiviteten, og dermed forbedre tallene på bundlinjen, medføre tilfredse medarbejdere, og i sidste ende endnu mere tilfredse kunder, end som så. Der er dog nogle helt små ting man kan gøre, som kan gøre en kæmpe forskel – en af dem er at værne om medarbejdernes sundhed og dermed deres arbejdsmoral. Hvordan du gør dette får du svar på i denne artikel.

 

Slip for ømhed, træthed og hovedpine på arbejdspladsen

 

Spændingshovedpine er efterhånden blevet en folkesygdom, og det er der en god grund til. Flere og flere besidder et stillesiddende kontorarbejde. Problemet er bare at det, uden vi tænker over det, går hårdt udover vores helbred. Mennesket er fra tidernes morgen ikke skabt til at sidde ned i længere tid ad gangen. Mange af de gener som vi oplever i vores daglige liv, kommer fra arbejdet og det daglige pres vi lægger på vores krop ved at sidde ned.

 

Herunder kan nævnes hovedpine, træthed og ømhed i ryg, skuldre, nakke og arme. Spændingshovedpine kan være et direkte resultat af en forkert kropsholdning på arbejdet. Det helt store problem ved dette er at det faktisk ikke kan undgås på de fleste arbejdspladser, grundet forkerte og dårlige kontormøbler. Forkerte kontormøbler kan gå stærkt udover din kropsholdning og gøre dig krumrygget.

 

Der er dog heldigvis hjælp at hente, og det hedder ergonomiske kontormøbler. Ergonomiske møbler er skabt til at sikre mod arbejdsrelaterede gener. De støtter din kropsholdning, belaster ikke dine skuldre og din nakke, og lader dig dermed slippe for gener som eksempelvis spændingshovedpine og musearm. Det medfører at du vil være mere effektiv i længere tid ad gangen, og ikke være lige så træt og bombet, når du kommer hjem fra arbejde. Gode ergonomiske produkter, f.eks. en ergonomisk kontorstol, er dermed en direkte årsag til et bedre helbred, blandt medarbejderne.

 

Glade medarbejdere og øget effektivitet hænger sammen

 

Med ergonomiske kontormøbler skaber du dermed et arbejdsmiljø, hvor dine medarbejdere er plaget af færre gener. Det betyder øget effektivitet i længere tid ad gangen, mindre træthed og dermed gladere medarbejdere. Ikke nok med de fysiske fordele, så viser du også udadtil at du tænker på dine medarbejderes helbred, hvilket kan være med til at skabe en tryghed, sikkerhed og tillid mellem dig og dine medarbejdere. Øg effektiviteten med ergonomiske møbler på kontoret.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.